<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Mød Anette Harbech Olesen 29. januar kl. 19.00

Få det bedre med Antiinflammatorisk mad

Anette Harbech Olesen har arbejdet med mad og sundhed i de seneste 17 år. Hun har udgivet mere end 20 bøger. Hun underviser, holder foredrag og står bag sundheds-sitet Madforlivet.com.

Denne aften fortæller Anette Harbech Olesen om antiinflammatorisk mad og giver masser af praktisk og velunderbygget viden om blandt andet betydningen af en sund fordøjelse, stabile blodsukker- og insulinniveauer. Høje inflammationsniveauer indgår i udviklingen af en lang række sygdomme og kan være en tikkende bombe under indre sundhed og balance. Inflammation er en betændelseslignende tilstand, der opstår som reaktion på noget, der irriterer eller aktiverer immunforsvaret. Er inflammationsniveauerne for høje, har du symptomer på eksempelvis gigt, hjertekarsygdom eller manglende hukommelse, så kan der være hjælp at hente i antiinflammatorisk mad og levevis. Kombinationen af antiinflammatorisk mad, vigtigheden af daglig bevægelse og en god nattesøvn vil helt naturligt kunne reducere inflammation i kroppens væv og dermed medvirke til indre sundhed.

Forud for foredraget tilbyder Kystvejens Hotel en sund og anti-inflammatorisk aftentallerken. Der kræves tilmelding til dette på 89 59 59 59.

Aftenen tilbydes desuden i samarbejde med Sundhedsskolen i Norddjurs samt flere lokale patientforeninger, som deltager med stande og information.

Man kan tilmelde sig foredraget på hjemmesiden www.fof-djursland.dk , på FOF Djurslands kontor i Kulturhuset Pavillonen i Grenaa eller på telefon 86325588.

Hjerteforeningen er at finde med en stand denne aften, SES VI?

 

Praktiske oplysninger

Sted
Kystvejens Hotel, Grenaa
Datoer
Onsdag 29. januar 2020 kl. 19:00
Priser
voksen
185,00 kr.
Kontaktperson
WWW.FOF-DJURSLAND.DK